 |

Kokken Claus Meyer har været på rundrejse i Danmark og besøgt nogle af de smukkeste egne i landet. Her har han mødt lokale bønder og producenter, der fremstiller nogle af tidens bedste danske madvarer, og han har lavet god mad af de unikke danske råvarer, han er blevet præsenteret for på sin vej.
Denne kogebog bygger på DR1´s nordiske mad- og rejseprogram Smag på Danmark - med Meyer, hvor Claus Meyer gennem 13 udsendelser fortæller historien om de steder, han har besøgt, de interessante mennesker, han mødte, og den mad, han lavede på stedet.
Den indeholder mere end 75 nye og spændende opskrifter på mad - mange af dem fra rejsen, men også nogle helt nye. Gennem opskrifterne fortæller Claus Meyer den danske mad- og kulturhistorie, og han beskriver det moderne nordiske køkkens helt særlige potentiale og kvaliteter.
Bogen er overdådigt illustreret med smukke, stemningsfulde billeder af naturen, råvarerne og maden.
|
 |

Indhold: Marsklam og Rømørejer : Sønderjylland ; Fynsk forår : Sydfyn ; Det hvide guld : Læsø og Samsø ; Rødspætter i et særligt lys : Skagen ; Grønne jordbær i Gudhjem : Bornholm ; Danmarks lykkeligste ko : Nordsjælland ; Vild madlavning på fjeldet : Jotunheimen nationalpark ; Mine somre i Smålandshavet : Lolland, Falster, Fejø og Lilleø ; Grønsagsdyrkning på gammel havbund : Lammefjorden ; Den særlige Limfjordssmag : Løgstør ; Humleeventyret : København ; Danser med moskusokse : Grønland ; På jagt efter v.
|